Velkommen på Fur ældrecenter.

Som beboer på Fur ældrecenter er du i samarbejde med personalet med til at bestemme indholdet i din hverdag.

At bo på et ældrecenter på Fur er som at bo i enhver anden lejlighed eller ude på øen.  Ældrecentret består af ældreboliger som er placeret sammen i et center. Hvis du har behov for hjælp vil denne blive visiteret på lige fod som da du boede i egen bolig eller lejlighed.

Du har mulighed for at tilkøbe den varme mad på centret, øvrige måltider er du selv ansvarlig for.

Vi tænker rehabilitering ind i hverdagen, så du inddrages i forskellige funktioner, så meget som du kan.Vi har fokus på hverdagslivet og hygger os med en kop kaffe. På centret foregår mange aktiviteter i det daglige som du naturligvis også har mulighed for at deltage i.

Du har de samme muligheder for privatliv, besøg og aktiviteter, som du er vant til.

Publiceret 17-07-2016